Politikere på stribe afviste oprustning, mens Putin luskede rundt i baghaven: »Det er et svigt«

Midt under valgkampen i 2015 kom Søren Pape Poulsen, daværende formand for De Konservative, med et dengang opsigtsvækkende forslag, som blot blev mødt med hånlige kommentarer. Søren Pape var ellers stærkt bekymret. Året forinden havde den russiske præsident, Vladimir Putin, invaderet Krim-halvøen i Ukraine. Og det kaldte ifølge den nu afdøde partiformand på øjeblikkelig handling. Han foreslog derfor at rulle en luns af de planlagte besparelser på Forsvaret tilbage, sådan at man fremover skulle spare 1,7 milliarder kroner årligt – og ikke de 2,7 milliarder som oprindeligt. »Jeg har det sådan, at Putin prøver hele tiden grænser af,« sagde Søren Pape til DR: »Hvis der ikke er et forenet NATO, der siger hertil og ikke længere, nu sætter vi en streg i sandet, så bliver manden jo bare ved.« I Radikale Venstre mente daværende formand Morten Østergaard, at det antog »komiske højder«, hvis Søren Pape forestillede sig, at Putin holdt øje med de danske forsvarsbudgetter. »Jeg synes, det virker, som om Søren Pape lever i en fjern fortid,« sagde Morten Østergaard. I dag – ti år senere – ved vi, at Søren Pape fik ret om fremtiden, der slet ikke var så fjern. Og mange andre politikere som Nick Hækkerup (S), Lars Løkke Rasmussen (V) og Henrik Dam Kristensen (S) var også skeptiske over for markant oprustning i de år, viser en gennemgang, Berlingske har foretaget. Advarsel på advarsel I en artikelserie undersøger Berlingske, hvorfor man i årevis lavede besparelser i et sådant omfang, at vi nu skal investere hundredvis af milliarder i oprustning. En række eksperter, som Berlingske har talt med, slår fast, at danske politikere ind ad en kant særligt svigtede deres ansvar i årene efter Ruslands invasion af Krim-halvøen i 2014. »Det er et svigt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet og en af landets fremmeste eksperter i dansk forsvarspolitik. Han erindrer, at han dengang fandt Søren Papes udspil »politisk urealistisk«, men intentionen om oprustning var rigtig, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han kalder den politiske debat om Forsvaret i årene efter Krim for »uvirkelig«. »Der er stort set ikke en diskussion om, hvad virkeligheden er. Alle er sådan set nogenlunde enige i analysen af, at Rusland er tilbage, men der er en eller anden fornemmelse af, at det sker et eller andet sted i fremtiden,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. En gennemgang, som Berlingske har lavet, viser, at fremtrædende politikere trods Ruslands invasion af Krim i 2014 i de efterfølgende år blankt afviste øgede forsvarsbudgetter. Advarsler var der ellers rigeligt af. Først Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München i 2007, så krigen mellem Rusland og Georgien i 2008, siden annekteringen af Krim i 2014. Samme år, efter invasionen af halvøen i det sydlige Ukraine, mødtes NATO-landene på et topmøde i Wales. I sluterklæringen lød det klart og tydeligt, at alle allierede, som brugte under to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvarsudgifter, skulle »standse ethvert fald« i udgifterne. Et af de lande var Danmark. »Det kommer ikke til at ske« Alligevel fortsatte besparelserne, og politikerne afviste at bruge flere penge. I 2016 præsenterede den mangeårige diplomat Peter Taksøe-Jensen sine anbefalinger til, hvordan Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik skulle indrettes de kommende år. »Prisen på Danmarks forsikringspolice er gået op, og der er behov for at tilføre flere ressourcer til forsvaret, for at Danmark fortsat kan bidrage solidarisk og troværdigt til Europas og dermed Danmarks sikkerhed,« skrev han i rapporten, som var bestilt af den daværende S-regering. I den forbindelse sagde daværende forsvarsminister Peter Christensen (V), at han ikke anse det for realistisk at få forsvarsudgifterne op på to procent af BNP. »Det svarer i grove tal til en fordobling af vores forsvarsbudget, så det er ikke realistisk på den korte bane,« sagde Peter Christensen til Berlingske. I samme forbindelse afviste Socialdemokratiets daværende udenrigsordfører, Nick Hækkerup, at der var penge til den slags. »Når vi snakker forsvarsområdet, så kan man godt ønske sig alle mulige kapaciteter til et stort og stærkt Danmark, men så skal pengene jo hentes et andet sted, og hvor er det? Er det sygehusene eller undervisningen?« lød det. Senere den uge i maj 2016 lancerede Radikale Venstre så et nyt forsvarsudspil. De ville nedlægge Hjemmeværnet helt og afskaffe værnepligten. Og i 2017 var det Henrik Dam Kristensen, daværende forsvarsordfører i Socialdemokratiet, der talte lodret imod at øge udgifterne til forsvaret, som USA under Trump 1.0 havde krævet. »Jeg ser ikke for mig, at Danmark – hverken på kort, mellem eller lang sigt – kommer op på to procent. Det betyder, at vi skal øge vores forsvarsbudgetter med 26 milliarder kroner. Og det jo i en konkurrence med alt muligt andet som ældreomsorg, udsatte børn, sundhedsvæsnet,« sagde forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen til DR. Året efter – i 2018 – var det Lars Løkke Rasmussens tur til at afvise kravene fra Donald Trump i hans første periode. Om kravet om straks at bruge to procent af BNP sagde den daværende statsminister: »Det kommer ikke til at ske. Det afgørende er, at vi er på vej i den rigtige retning. Vi har knækket kurven, alle investerer mere.« I dag er meldingen, at vi skal bruge langt mere end to procent. Som statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte tidligere på året. »Vi er tættere på fem procent end to procent.« https://www.berlingske.dk/politik/politikere-paa-stribe-afviste-oprustning-mens-putin-luskede-rundt-i